Det var min leders ord, da jeg for snart to måneder siden vendte tilbage til mit job som sygeplejerske.

Jeg har været væk fra " den verden" i næsten halvandet år.
Jeg har haft masser af tid til at tænke - bare ikke på det!

Og nu, efter to mdr. er jeg igen klar til "fuld" tid.
To mdr. med en pokkers masse tanker.
For tro mig! Det har ikke været en ren fest at vende tilbage til den branche, som jeg det sidste års tid har været involveret i på en måde, som slet ikke har været ønskværdigt.
Det har været dødhårdt.
Ikke specielt færdighedsmæssigt.
Men psykisk!
Damn mand! Det har været/er hårdt.
Tåren har trillet adskillige gange, synet har sløret og tankerne har myldret og presset mig ud i steder, jeg slet ikke ønsker at være.

Men nu er det slut for denne gang - i hvert fald for en periode.
For på fredag efter de sidste to dagvagter, går jeg på barsel igen.
Og nej! Ikke fordi jeg er gravid igen ( selvom det da ellers ville være ret fantastisk.....hmmmmm). Men fordi, jeg har næsten fem mdr. tilbage af min barsel med Une og de skal holdes nu.
Jeg glæder mig!
Glæder mig som en lille baby!
Glæder mig til at evaluere og tænke tanker.
Glæder mig til igen at have langsomme morgener og lange dage med The Kiddoes
og glæder mig til ikke hveranden dag at blive konfronteret med sygdom.
Jeg glæder mig.....

"Join us for dinner"! 
Mindst en gang om dagen består vores måltid af denne her kombination.
En blendet smoothie ( vi tilføjer ca en ltr vand)
Plantebaseret/ basisk og base for vores ''nye'' livsstil.
Indrømmet! 
Vi lever ikke lige så strikst mere, som i starten og jeg falder også i med begge ben nogle gange.
Men denne her har vi taget til os og vi elsker den.

For et par dage siden skrev jeg ovenstående på Instagram.
Et opslag, som tydeligvis ramte plet hos flere end os herhjemme.
Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville uddybe opskriften lidt mere, end hvad billedet viser og jo bestemt bestemt.
Eller dvs. jeg vil give en mulighed ( og måske lidt alternativer. For vores er stort set aldrig 100% ens).




Vi laver altid en hel kande, svarende til ca. 3 store glas til hver.
Nicolas drikker som regel dem alle på en gang, mens jeg drikker halvdelen og gemmer resten, som jeg så går og sipper af i løbet af formiddagen.
I starten drak jeg nogle gang en hel kande af gangen. Ja! Nogle gange to om dagen. Men jeg oplevede, at min mave reagerede ret kraftigt på båden kålen og citronen. Nogle gange fik jeg kvalme, andre gange oplevede jeg halsbrand.
Det gør jeg ikke mere.
Jeg har efterhånden lært at forstå og at lytte til min krop.
Fx  kan jeg også mærke, når jeg vågner om morgenen, om jeg har fået for meget sukker eller brød dagen før.
Når jeg har fået for meget sukker, bliver jeg øm i specielt mine fingreled og har jeg fået for meget brød, fungerer min mave ikke så godt, som den plejer.
Det er vildt, hvad man kan opleve, når man mærker efter.
Kender I det?

Nå well! Til opskriften.

3 store klodser spinat ( jeg køber 10 kg af gangen hos Øko til folket )
10 isterninger
en seriøst stor håndfuld kål ( vi bruger grønkål, broccoli eller palmekål )
en stor håndfuld mandler
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl hørfrø
1/2 dl chiafrø
et nip sort peber ( Tak Nete!)
1ca en ltr vand
ca en tommelfinger str. frisk gurkemeje
og lidt mere frisk ingefær

BLENDE BLENDE BLENDE

Tilsæt nu -
skræl af en citron
saft af 1 1/2 citron
1 æble
1 kivi
1 avocado
ca 1/2 agurk

BLENDE BLENDE BLENDE



Og ja! Der er mange hårde frosne ting og sager i blenderen. Men da vi startede denne rejse købte vi en ny stærk blender med netop det for øje.
Lignende fås her (REKLAME)


Og yes! Så er den klar til at drikke.
Den smager sundt og af kål - vær forberedt på det.
Men den er altså god og super sund.
Den er basisk  og fuld af vitaminer og antioxidanter. Lige guf for vores kroppe.

Hvis nogen ønsker, at jeg uddyber hvorfor jeg vælger at bruge de enkelt ingredienser, så vil jeg meget gerne skrive et indlæg om det også.
Sig endelig til ;-)

Blend, drik og nyd!




Nyd dagen!
Kh
Kristine

Ps! Er der forøvrigt nogen, som er interesseret i at høre om min rejse efter cancerdiagnosen - om kost, tanker, forløb og resultater?

Enten strikker man, eller også strikker man ikke - tænker jeg.
Jeg lærte at strikke for rigtig mange år siden efterhånden. Sidende på en skammel i en garnforretning i Roskilde, med tungen i den ene mundvig og med pind str. 20 og en meget tyk garn.
Jeg er ikke fantastisk, men jeg kan strikke ret og vrang til husbehov.




Da jeg i sin tid ventede Eik strikkede jeg en hulens bunke fine sager til ham.
Jeg strikkede og strikkede og strikkede!
Lad mig sige det sådan!
Han går ikke ned på strik de næste par år - og gør han, har jeg mormor i baghånden.


Jeg strikker også nu!
Eller dvs det gjorde jeg, indtil jeg stak en kniv ind i fingeren på mig selv for et par mdr siden.
Siden da er har det gået noget trægt med strikkeriet.
Okay ærligt! Det har gået trægt lige siden Eik blev født. Jeg er startet på en god bunke projekter og kun færdiggjort ganske få.
Og nej! Det blev bestemt ikke bedre af, at Une kom til.
Og nu fingeren.....suk!

Men tak og lov for mormor!
Hun har været rundt i alle mine gemte strikkeposer og -kurve og har fundet flere ufærdige projekter og vil nu gøre dem færdig.
Jubiiiii..... Jeg har verdens bedste mor!
På et tidspkt. må jeg simpelthen have lavet et billede af alle de strikkelækkerier hun har lavet til drengene de sidste par år, så I kan se dem.




Som det første har hun færdiggjort den stribede mohairsweater fra Familie journalen, jeg gik i gang med i foråret ( tror jeg ).
Den er blevet lige, som jeg drømte om. Let og luftig og dejlig varm.
Eneste minus, når jeg skal finde et eller andet, er at den fælder -  ganske fælt faktisk!
Hmmmmm...... Mon nogen ved, om man kan gøre et eller andet, eller om jeg bare skal lære at leve med det?


Billedet er lånt hos designeren

Næste projekt på hendes pinde er "Morskosegenser", som jeg netop har købt garn til.
Jeg ville mægtig gerne selv strikke den, men har nu overtalt Mutti'en til også at gøre det.
Min mor er forøvrigt også en meget hurtigere og bedre strikker end jeg, så måske er min finger alligevel godt for noget..... Or NOT!

Men da fantastisk ik'?
Og jeg glæder mig.
Jeg har valgt den samme perlegrå farve, som billedet her. Den er da alt for smuk.
Hvis nogen skulle lyste, har jeg købt garnet her. (REKLAME LINK).

Well! Nok strikkesnakkerier for nu.
Én er begyndt at hive mig i "skørterne" fordi han gerne vil lege Politi Arne rundt om køkkenbordet.

Vi ses!

I mandags oprandt dagen hvor Nicolas igen skulle begynde på arbejde og hvor vi alle skulle retur til hverdagen.
Bestemt ikke en dag, der var ventet med længsel, men alligevel en dag som faktisk endte ud med at blive betydelig bedre end forventet.

Eik var stadig mat oven på den sidste uges sygdom, men alligevel havde vi allieret os med yndlingsmormoderen, pakket bilen og begivet os på hyggetur til Kaptajnsminde ( Karrebæksminde ).
Bare for at få tiden til at gå med noget vi alle elsker og for at få lidt frisk luft i hår og kinder.


Vi tager næsten altid til Karrebæksminde i hverdagene.
Her er færrest mennesker ( specielt i campingsæsonen) og en helt anden ro end i weekenderne.
Og vi tager gerne mormor med, som også elsker vandet.
Den anden dag var også meget stille. Men samtidig også så iskoldt og Eik stadig så træt, at besøget ikke blev langt.
Men vi fik hvad vi kom efter - vind i håret, røde kinder og kolde tær!
Dejligt!



Vi havde taget madpakke og the med. Det er simpelthen så hyggeligt at spise nede ved stranden.
Men for det første havde de pillet vores hyggelige bænk ved vandet ned og for det andet holdt Eik kun ca to bidder af frikadellemaden, så var han klar til at komme op på skuldrene og hjem.
Så tja!
Mormor og jeg fik en hurtig kop the og så ellers hjemad igen.....


Men dejligt at vi kom afsted, trods alt, for sikke et vejr vi havde i går!
Trøstesløst, vådt og klamt og kun til indendørs sysler.
Vi håber det bliver bedre i dag ik'?

I  dag er det sidste dag.
Sidste dag hvor Nicolas er hjemme 24/7.
Han har været hjemme siden d. 19 maj, næsten otte mdr.-  Fra ugen før Une blev født.
Barsel samt diverse trælse omstændigheder i løbet af sommeren og efteråret, har gjort, at han faktisk kun har nået at være på arbejde 25 timer siden da.
Og nu skal han altså på den igen.

Jeg ved næsten ikke hvem, det bliver værst for. Ikke Nicolas tænker jeg!
Indtil Une blev født, var Eik nemlig mors dreng. Det er han så bestemt IKKE mere.
Efter Une er kommet til, har Nicolas nemlig taget rigtig meget over med Eik og det mærkes altså nu.
Jeg er SÅ meget ude i kulden og det er kun far, der duer.
Hold nu op! Han kommer til at lide min lille store splint.
Så hvis nogen har gode tips og tricks til hvordan vi gør overgangen lettest for ham, byd da meget gerne ind.


Den sidste uge har stået på seriøs slowliving herhjemme.
Siden nytårs aften har vi alle, med undtagelse af Une i kortere eller længere tid ligget underdrejet med Roskildesyge.
For Nicolas og jeg var det en kortvarig affære. Men for Eik har det været en hård omgang, som i skrivende stund endnu ikke er helt slut.
Han er bogstaveligtalt en slatten klud uden energi eller mentalt overskud.



Stakkels lille mand!

Vi venter med længsel på at få vores lille glade, friske og spudlende gut tilbage.
Frisk og klar til mange timers leg ude i den fantastisk sne, frost og dejlig klare luft.
I dag nåede han praktisk talt kun lige uden for døren, for så igen at vende næsen mod sofaen.
Det ligner ham ikke.
Ja! Faktisk tror jeg, at det er første gang i han snart tre et halvt år lange liv, at vi oplever ham sådan.
Så absolut en af de positive ting ved hjemmepasning - det er ikke meget sygdom vi oplever.
Men når det så bidder, så bidder det åbenbart til.

Nu må vi satse på, at frosten holder ved nogle dage, så vandet kan nå at fryse på vandhullerne og Eik kan nå ud at glide inden det forsvinder igen.....







Efter fælles godnatlæsning er begge splinter nu puttet lunt og godt i fællessengen.
Une lettere end længe!
Jeg krydser fingrer for nye boller på suppen og glædes over en lidt længere aften.....
Så mon ikke jeg skal smutte op i stuen og nyde den sidste aften i barselsland med gemalen?





Ha' en dejlig søndag aften!